Ugerløse Køreskole er startet i 2009, da min ældste knægt skulle have et kørekort. Så måtte far jo træde til. Knægten samlede et hold på i alt 5 gutter. Jeg fik bilen godkendt og gik i gang. Siden da er der sket meget.
Jeg kører stadigvæk trafikskole, men nu med en lidt anden vinkel end mange andre køreskoler. Jeg mener, at det skal være undervisning i topklasse, der skal gives, når mine elever sætter sig i min bil – intet mindre.
Det kan du forvente af min undervisning
Jeg har en stærk holdning til, hvordan en køretime skal foregå: Du skal gå hjem med følelsen af, at du er lidt bedre, end da du kom. Det lyder enkelt, men det er det bestemt ikke.
Jeg tilrettelægger min undervisning efter dine køreevner, for det nytter ikke at køre efter et fast skema, hvor den enkelte elevs evner og behov ikke er i centrum. Alle elever er forskellige – og derfor er nøgleordet for min køreskole, at eleven er i centrum.
Men det betyder også, at jeg kræver noget den anden vej: Du skal møde op til teori og køretimer frisk som en havørn. Er man ikke motiveret til indlæring – så lærer man ikke noget.
Praktiske informationer om min trafikskole
På adresserne kan du se, hvor vi bor. Både afdelingen i Ugerløse (kontor) og afdelingen i Holbæk, hvor teorien foregår.
Rådet for sikker trafik har lavet denne hjemmeside. Inden du beslutter dig hvilken køreskole, du vælger, beder jeg dig om at besøge denne side. Der er masser af god information.